Træpiller er en super god og alternativ metode til at opvarme dit hus

Der findes utallige måder at opvarme et hus og en bygning på. Mange steder benyttes enten gas eller fjernvarme, som efterhånden har vundet indpas i de fleste hjem. Dog kan man stadigvæk finde mange hjem som opvarmes af enten olie, el eller anden lign. opvarmningsmetode. Typisk for disse metoder er, at de er noget dyrere end f.eks. fjernvarmen. Bruger man olie eller el kan man med fordel overveje træpiller. Pillerne doceres automatisk ned i et fyr, som opvarmer bygningen eller huset ved hjælp af afbrænding af træpillerne. Processen er enorm effektiv, og kan ofte spare mange rigtig mange penge. Træpillerne presses sammen af en masse utrolig små stykker træ, som f.eks. stammer fra savsmuld fra savværker. Selve produktionen af træpillerne ligner til dels måden, hvorpå man hakker kød. Som næsten alt andet kan kvaliteten på træpiller variere og der kan derfor være en idé i at kigge efter piller i en ordentlig kvalitet, når leverandøren skal udvælges. På samme måde er det også fornuftigt at kigge efter et fyr i en rigtig god kvalitet. Mange mennesker vil nok forveksle et pillefyr med en traditionel brændeovn, men det skal nærmere sammenlignes med et super effektivt oliefyr, da det meste foregår helt automatisk. På samme måde som olien leveres pillerne også i et større parti ved hjælp af en lastbil.